Historikken

1895:
Blev Kolding Idræts Forening blev stiftet - den 15. oktober under navnet: Kolding Fodsports Klub

1900:
På generalforsamlingen 29. maj ændredes navnet til det nuværende Kolding Idræts Forening.

1950´erne:
Opførelsen af KIF hallen på Tvedvej i midten af 1950'erne vakte betydelig opmærksomhed over hele landet, idet hallen blev bygget på grundlag af medlemmers frivillige og vederlagsfri arbejdsindsats. Hallen på Tvedvej blev den 1. december 1996 solgt med henblik på opførelse af ungdoms- og ældreboliger på stedet.

1983:
Erhvervede KIF det daværende Vonsild Fritids Center beliggende på Ambolten 2-4 i Vonsild med henblik på at ombygge den daværende svømmehal til en idrætshal til brug for især KIFs håndboldafdeling. 

1996:
Byggede Kolding Kommune en helt ny hal ved siden af den eksisterende hal til KIF pga. de store sportslige præstationer i eliteklubben. Komplekset blev nu kaldt Koldinghallerne.

1998:
Erhvervede KIFs hovedforening feriekolonien Stenderuphage Lejren, der ligger i et meget naturskønt område lige ud til Lillebælt. 
I lejren er der 62 sengepladser, køkken- og mødefaciliteter. Lejren er meget velegnet til lejrskoler, træningslejre, kurser og fester og lejes da også ud til sådanne aktiviteter.

2006:
Blev KIF Holdingselskab A/S stiftet, hvor KIF ejer 80% af aktierne. Dette selskab ejer nu såvel Koldinghallen som KIF Centret.

Formålet med det nye selskab er at udvikle faciliteter og arealer i og omkring Koldinghallen og KIF Centret. Udvidelsen skal blandt andet give bedre faciliteter for tilskuerne.

2012:
Ændrede man navn fra Koldinghallerne til TREFOR Arena. Navnet skyldes sponsoren TRE-FOR, der er forsyningsselskab for Trekantområdet. 

2015:
Tre private investorer lånte Koldinghallerne A/S 24 millioner kroner, så Koldinghallerne kunne udvides og få plads til 5.000 tilskuere. De tre investorer er Flemming Skoubo, Arne Hougaard og Pierre Legarth. Hallen stod færdig inden december 2015, så Kolding kunne være værter for VM i kvindehåndbold i december.

Samme år - 1. september - kom der endnu et navneskift - denne gang til Sydbank Arena.

2017:
Sydbank Arena/Koldinghallen indeholder i dag i stueplan: Administrationen, Bowlinghal, Cafe, 3 Haller, 1 Multisal, Motionscenter (Fitness2) samt møde-/selskabslokaler på 2. sal og desuden 1 Sportel med 55 værelser med plads til 174 gæster.

På de udendørs arealer er der anlagt 4 tennisbaner.

 

Læs mere på KIF Hovedforenings egen hjemmeside www.kifkolding.dk